Mød SSC – LT Asfalt til Motorshow i Herning

I weekenden afholdes Motorshow-messen med masser at se på fra motorsportens verden. Også SSC – LT Asfalt er at finde på messen, hvor flere biler er udstillet.

Blandt andet kan man komme tæt på Mikkel O. Pedersens Porsche 991 GT3 Cup-racer, mens Gunnar Lisby præsenterer sin Lamborghini Huracan Super Trofeo EVO. I den anden ende af spektret kan man få et kig på Moeskjær Motorsports ene hjemmemodificerede BMW Z4-racer.

– Det er vigtigt for os at komme ud og vise klassen frem for potentielle kørere – og selvfølgelig også for alle dem, som nyder synet og lyden af klassen ude på racerbanerne. Til Motorshow er der for alvor mulighed for at komme tæt på bilerne og få en snak med kørerne, fortæller bestyrelsesformand Walther Trabjerg.

På SSC – LT Asfalt’s stand vil det også være mulighed at få en snak med medlemmer af bestyrelsen for de, som går med tanker om at deltage i klassen.

Du finder klassen på stand 2710 i Hal C.

Køb din billet til Motorshow her