Tag Le Mans og F1-feberen med til Sommerløbet på Ring Djursland denne weekend!
Hvis weekendens 24-timers Le Mans og Formel 1-løbet i Spanien har givet dig lyst til endnu mere motorsport, er der ingen grund til at vente længere!
Allerede denne weekend den 20.-21. juni rykker Special Saloon Car ind på Ring Djursland, hvor nogle af Danmarks mest spektakulære GT- og specialbyggede racerbiler på tværs af klasser er klar til at levere motorsport fra den bedste nationale hylde.

2026-sæsonen har allerede budt på tæt og underholdende racing med et stærkt felt af både moderne GT-racere og ikoniske specialbiler. Efter en spændende sæsonstart er mesterskabet for alvor ved at tage form, og på den kuperede og udfordrende Ring Djursland bliver der kæmpet om hvert eneste sekund på banen.
Sammen med klasser som Super GT, Danish Endurance Championship, Legend Cars, DS3 Cup og Seven Racing bliver der garanti for en weekend fyldt med motorsport for hele familien.

Kom helt tæt på bilerne, mød kørerne, mærk stemningen i ryttergården, og oplev lyden, farten og adrenalinen, som kun ægte banesport kan levere.
Vi ses på Ring Djursland den 20.-21. juni.
Motorsport skal opleves live!
Læs mere om Special Saloon Car og weekendens løb her:
www.danishsupercarleague.dk